Om Billehave Efterskole

Velkommen til Billeshave Efterskole

Billeshave Efterskole er en moderne efterskole, der med sine flotte rammer og smukke natur ligger placeret midt i Danmark nær Middelfart.

Skolen er en selvejende institution stiftet af DUI-LEG og VIRKE, FH og Den Fynske Fagbevægelse i 1989. Der er plads til 130 elever i 9. og 10. klasse.

Vi er en efterskole med niveaudelt undervisning, mangfoldighed, smukke omgivelser og ikke mindst en flok passionerede undervisere.

Vi tilbyder syv spændende linjefag: Ridning, Adventure, Gastro, Skateboard, Kunst og Keramik, E-sport og Young Travellers.

Lyder det som noget for dig?

Billeshaves vision

”Med vores elever i centrum vil vi igennem aktiv læring og moderne undervisning skabe indsigt og udsyn for de enkelte, så de kan agere som moderne, globale borgere”.

Vi håber meget at kunne byde dig velkommen som elev på vores spændende efterskole.

God fornøjelse med vores hjemmeside og kontakt os gerne, hvis du vil vide mere.

Efterskolen tilbyder ikke specialundervisning.