Køkkenet på efterskolen er på mange måder skolens hjerte og skaber rammer for fællesskabet. Derfor indtager vi også dagens tre hovedmåltider sammen.
Vores personale sætter stor ære i hele tiden at udvikle og finde ny inspiration til ”det gode måltid”. Det er også i køkkenet, man finder den gode stemning, og der er altid tid til en snak om ”løst og fast”.
Køkkentjansen
Som elev vil du i løbet af året på skift indgå i et køkkenteam med dine kammerater i kontaktgruppen. Det er vigtigt selv, at du selv har indflydelse på din sundhed og trivsel, og du vil derfor lære om blandt andet mad lavet fra bunden, være med til at bage vores brød, ordne grønsager og have fokus på hygiejne, rengøring og opvask.
Så vidt det er muligt, har du som elev også indflydelse på madønsker – både til frokosten og til diverse arrangementer såsom gallafest, Halloween osv. Der er i løbet af skoleåret temauge med spændende mad fra hele verden.
Har du spørgsmål til maden eller køkkenet på Billeshave, er du meget velkommen til at sende en mail til vores køkkenleder: Marlene Thomsen.