Hvad er på menuen?
Kostpolitik

Kostpolitik

Når du er elev på efterskolen, har du mange forskellige fag og aktive linjefag. Alle fortjener at leve sundt, derfor er det vigtigt med en sund og varieret kost, for bedre at kunne yde i hverdagen.

Formålet med kostpolitikken er:

Maden er altid veltilberedt ernæringsrigtig lavet gældende ud fra de officielle anbefalede kostråd.

Maden er lavet af gode friske råvarer tilberedt fra bunden, dvs. så få halvfabrikata som muligt.

Menuerne afspejler vi serverer mad lavet ud fra sæsonens gældende råvarer, frugt, grønt, kød og fisk.

At give vores unge mennesker sunde og spændende madoplevelser.

Måltiderne på Efterskolen

I køkkenet serverer vi mad og planlægger ud fra de 10 kostråd

  • Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Spis mindre mættet fedt
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre sukker
  • Spis mindre salt
  • Drik vand

Vi serverer dagligt seks måltider, som regel består de af:

Morgenmad:
Hjemmebagt brød/boller serveres lunt. Ost, marmelade, smør/becel, cornflakes, havregryn, mysli, havrefras, økologisk mini eller
skummetmælk, frisk frugt. Vi drikker kaffe, te og vand. Som variation er der nogle gange havregrød eller forskellige pålægstyper. Fredage er der
cheasy yoghurt og pålægschokolade.

Formiddag:
Mulighed for frugt, knækbrød, boller, kaffe, te.

Frokost:
Varm hovedret med tilbehør serveres på buffet, stor ta`selv salatbar med mindst 20 varianter, alt fra råkoster, spændende salater og sprøde
grønsager, 1 gang i ugen er der en fiskeret på menuen og er der brød til menuen, serveres det i hjemmebagt groft udgave. Vi drikker koldt vand til
maden, der vil også fra tid til anden være vegetarretter.

Eftermiddag:
Vi varierer mellem gnavegrønt, grovboller, frisk frugt, knækbrød.

Aften:
Der serveres på buffet, div pålægstyper ca. 4-5 slags, hver dag 1-2 slags fiskepålæg, frisk rugbrød, div salater såsom pastasalater, mixed salat, div
oste, groft brød, 1-2 slags lune retter, herunder evt. fra dagens frokost. Vi drikker mælk og koldt vand til maden.

Aften (”Nima”)
I ugens løb varierer vi mellem frisk udskåret frugt/frugtkurv, hjemmebagt groft brød/boller 1 x i ugen er der kage. Der bliver serveret te og kaffe.

Ca. hver 3 uge om fredagen samt i weekenderne er det hele lidt anderledes, der vil være lidt ekstra lækkert i form af ex. Hjemmerørt skyr
m. hindbær, smoothies, æg og bacon, juice etc.

Vegetar – specialkost (glutenfri etc.)
For muslimer der ikke ønsker at spise svinekød, er der mulighed for en
aftale om anden kost.

Vegetarkost: man vælger til inden skolestart, det er dog muligt at prøve vegetarkost, men i en periode på mindst 3 mdr. Når vi når udgangen af
december, er det ikke længere muligt at vælge til.

Diæter såsom glutenallergi/ laktoseintolerance etc. skal være i samråd med hjemmet og der skal være en lægelig erklæring.

Køkkenet på Billeshave

Køkkenet på efterskolen er på mange måder skolens hjerte, derfor indtager vi også dagens 3 hovedmåltider sammen, som er med til at skabe rammer for fællesskabet.

Vores personale er fagligt uddannet og sætter stor ære i hele tiden at udvikle og finde ny inspiration til ”det gode måltid”, det er også i køkkenet, man finder den gode stemning, og der er altid tid til en snak om ”løst og fast” eller hvad der lige er oppe i tiden.

Som elev vil du i løbet af året på skift indgå i et team sammen med dine kammerater fra kontaktgruppen. Det er vigtigt selv at have indflydelse på ens egen sundhed og trivsel i forhold til kosten. Du vil derfor lære om bl.a. mad lavet fra bunden, være med til at bage vores brød, ordne grønsager, hygiejne, rengøring og opvask.

Så vidt det er muligt har du som elev også medindflydelse på madønsker, det kan være til frokosten eller til diverse arrangementer såsom Galla, Halloween etc. Der vil i løbet af skoleåret være mulighed for temauge, med spændende mad fra hele verden.

Vi arbejder miljøbevidst i vores hverdag dvs. i forhold til råvarer, indkøb, tilberedning herunder begrænsning af madspild.

Søger du mere info eller andre oplysninger, er du velkommen til at maile vores køkkenleder: Marlene Thomsen på mail: mt@billeshave.dk.