Det kan du lave
Når du har fri

På Billeshave Efterskole har vi gode faciliteter til aktiviteter både i undervisningen og i fritiden, og vores placering tæt ved Middelfart giver mulighed for at tage en tur ind til byen eller til stranden.

Fritid

Undervisningen fylder naturligvis en del i din hverdag. Men når du er færdig med undervisningen, er fritiden din egen. Her kan du f.eks. benytte vores multihal, hvor du kan træne i vores fitness- og styrketræningsområde, klatre på klatrevæggene, spille fodbold, håndbold eller basket, bruge vores skateboardareal og skatepark eller blot nyde samværet med de andre elever og lave det, I synes er sjovt.

De faciliteter, som du har tilgængelig som linjeelev i linjetimerne, f.eks. skateboardbaner, kunstlokale, musiklokale, ridebaner m.v., vil du også efter aftale med din linjelærer have adgang til i din fritid. Dette giver dig og dine kammerater en masse spændende muligheder.

Du kan også cykle til Strib eller Middelfart for at shoppe lidt eller blot hygge dig med en tur i gågaden.

Om sommeren tager alle typisk en del til stranden, som ligger meget tæt på skolen. Nogle har endda en hest med og rider en tur ud i vandet.

Der mangler aldrig noget at lave eller nogen at være sammen med. Med god fantasi kan alt lade sig gøre!